Efter at have vendt båden et godt stykke nord for Tårbæk fik jeg et godt hug på den øverste stang på riggen i bagbord side. Den røg hurtigt ud af vandet, og der var ingen tvivl om at det var en fin ørred. Den tog turen på tværs, og viklede sig ind i liner og blink på min 2 styrbords sideplanere - fedt. Det endte med at jeg fik hele "klumpen" af fisk, liner og blink ind til båden. Her kunne jeg se, at udover den blanke Toby i svenske farver, den havde i munden, også havde kroget sig selv i ryggen på et af blinkene fra den ene sideplaner. Der var ikke noget at sige til at den var SUR! For at gøre ondt værre fik nettet fat i det andet blink fra en sideplaner, så det endte med at jeg måtte løfte det hele ind over rælingen med fisken hængende i krogene udenpå nettet. Ikke den helt optimale netning, men det lykkedes :-)
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer