Stjålne både er fundet nær massevis

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
2 år 8 måneder siden - 2 år 8 måneder siden #1190566 af Bjarne Lehné
Stjålne både er fundet nær massevis blev oprettet af Bjarne Lehné
Politiet slog til:
Stjålne både er fundet nær massevis af mulige tyvekoster

De to gummibåde, som tidligere på ugen blev stjålet fra Rungsted Havn, er nu blevet fundet blandt massevis af mulige tyvekoster. Bådene blev fundet ved hjælp fra private efterforskere og er nu blevet returneret til KDY.

Kongelig Dansk Yachtklub i Rungsted Havn har natten til tirsdag fået stjålet to syv meter lange gummibåde af typen Tornado, der hver især vejer mellem 300 og 400 kilo og har en værdi af en halv million kroner til sammen.



Hætteklædte personer
Sagen startede tirsdag, da KDY kunne konstatere, at deres netop indkøbte både var forsvundet fra Rungsted Havn, og det fik sejlklubben til at sætte en større eftersøgning i gang. Et opslag blev delt flittigt på Facebook, ligesom Frederiksborg Amts Avis og sn.dk dækkede sagen. Det første afgørende tip kom tirsdag, hvor de to både blev set i området nær Sluseholmen i København i høj fart.



Flere kontaktede sejlklubben efter det første tip, og vidner kunne bekræfte at have set to mænd iført sorte hættetrøjer sejle for fuld fart gennem Sluseholmen. Ifølge KDY tyder det på, at de kender farvandet, for vandet er lavt og det var mørkt, men de hætteklædte personer sejlede alligevel meget hurtigt gennem området.

Hyrede efterforskere
Frederiksborg Amts Avis erfarer, at KDY for at finde de stjålne både har hyret et firma, der beskæftiger sig med privat efterforskning. Firmaet, der normalt beskæftiger sig med efterforskning af stjålne biler, modtog onsdag eftermiddag et afgørende billede fra et område nær Sydhavnstippen i København til Kongelig Dansk Yachtklub.

- På billedet kunne man se en båd liggende under nogle træer i noget brunt mosevand. Det lignede umiddelbart ikke den rigtige båd, men vi sendte alligevel flere medarbejdere ud til stedet, og her kunne vi se, at det var KDY's to både, men at motorerne var blevet malet over med spraymaling for at fjerne eventuelle kendetegn, fortæller en talsmand fra Kongelig Dansk Yachtklub.

Begge både blev fundet side om side med op til 50 andre både og et større antal påhængsmotorer. Efter sejlklubben havde lokaliseret bådene i samarbejde med de private efterforskere ankom politiet til stedet, og man kunne komme ind på området, som er privat.

Frederiksborg Amts Avis har kontaktet Københavns Politi for at høre, hvor mange tyvekoster man har fundet, og hvordan politiet forholder sig til sagen.

- Vi kan bekræfte, at vi onsdag aften var til stede på en adresse i Københavns Sydhavn, hvor en borger havde genkendt to gummibåde, der var blevet stjålet i Nordsjælland i dagene forinden. Bådene er nu tilbage hos ejerne, oplyser Københavns Politi i en mail.

Samtidig udtaler politiet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere yderligere på efterforskningen.

Fundet i et dødt område
- Det tyder igen på, at det er meget organiseret. Det er et helt dødt område nær vandet, så det er et oplagt sted at skjule tyvekoster. Samtidig har tyvene medbragt vinkelslibere til at skære kæderne over på de fastlåste både, benzin og spraymaling til at skjule kendetegn, fortæller talsmanden fra KDY.

Bådene, der vejer mellem 300 og 400 kilo, skulle bruges til at opretholde sikkerheden, når sejlklubbens ungdomsafdeling træner, men de nåede aldrig at komme i brug, før de blev stjålet. Nu håber sejlklubben, at de kan få lov til at have bådene i fred.
Bilag:
Sidste redigering: 2 år 8 måneder siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.139 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer