Tunge køretøjer:
Ifølge færdselslovens § 118, stk. 3, skal der udmåles en skærpet bøde ved overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens §§ 42 og 43 begået ved kørsel med følgende køretøjer:
Endvidere skal der efter § 118, stk. 5, udmåles en særlig skærpet bøde for overtrædelser begået på andre veje end motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover.
Ved overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens §§ 42 og 43 begået under kørsel med et af de ovennævnte køretøjer gælder følgende retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand:
| Overskridelse i procent | Motorveje | Alle andre veje |
| Under 30 | 1.000 | 1.000 |
| Fra 30 men under 40 | 1.500 | 2.000 |
| Fra 40 men under 50 | 2.000 | 2.500 |
| Fra 50 men under 60 | 2.500 | 3.000 |
| Fra 60 men under 70 | 3.000 | 3.500 |
| Fra 70 men under 80 | 4.000 | 4.500 |
| Fra 80 men under 90 | 4.500 | 5.000 |
| Fra 90 men under 100 | 6.000 | 6.500 |
| 100 eller mere | 7.000 | 7.500 |
Ved kørsel med en hastighed på 140 km/t og derover forhøjes bøden med et højhastighedstillæg.
Overskridelser af Akseltryk eller Totalvægt
Tilladt totalvægt på over 3.500 kg
1. gangs forseelse
§85, stk. 1, jf. bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde og vægt
Fører kr. 100,- pr. %
Ejer/bruger kr. 250,- pr. %
oprundet til nærmeste beløb deleligt med 500,00.
Overlæs udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte totalvægt.
Der rejses kun tiltale, hvis den tilladte totalvægt overskrides med mere end 7 %, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 1979.
Hvis der konstateres både for stor totalvægt og for stort akseltryk, bør anklagemyndighedens bødepåstand beregnes efter de takster, der i det aktuelle tilfælde medfører den største bøde.
I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren/brugeren med 1.000 kr. pr. Lignende bøde de sidste 2 år
Tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder
1. gangs forseelse
Fører kr. 10,- pr. %
Ejer kr. 25,- pr. %
oprundet til nærmeste beløb deleligt med 500.
Overlæs udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte totalvægt.
I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren med 200 kr. pr. lignende bøde de sidste 2 år
§126 Frakendelse af førerretten
| BE kørsel | KG | Bøde u/3500 | Bøde o/3500 | ||||||
| Trailer totalvægt | 1000 | 1300 | 1600 | 2000 | 2500 | 2700 | 3500 | ||
| 7 % overlæs | 1070 | 1391 | 1712 | 2140 | 2675 | 2889 | 3745 | 500 | 1750 |
| 20 % overlæs | 1200 | 1560 | 1920 | 2400 | 3000 | 3240 | 4200 | 500 | 5000 |
| 30 % overlæs | 1300 | 1690 | 2080 | 2600 | 3250 | 3510 | 4550 | 750 | 7500 |
| 40 % overlæs | 1400 | 1820 | 2240 | 2800 | 3500 | 3780 | 4900 | 1000 | 10000 |
| 50 % overlæs | 1500 | 1950 | 2400 | 3000 | 3750 | 4050 | 5250 | 1250 | 12500 |
Kørsel med anhænger uden erhvervelse af BE kørekort
(når det aktuelle køretøj kræver dette)
§§56 og 63 a Kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet kørekort.
Ifølge bemærkningerne til færdselslovens § 117 d (tidligere § 117, stk. 5, 2. pkt.), der blev indsat ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, skal der ved udmålingen af bøde for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, anvendes følgende strafpositioner:
1. gang 5.000
2. gang 6.000
3. gang 7.500
4. gang 10.000
Herefter fængsel, minimum 7 dage.
Klippekortordningens indhold.
Klippekortordningen indebærer, at trafikanter, der gentagne gange overtræder de i færdselslovens § 125, stk. 2, nævnte bestemmelser, skal frakendes førerretten eller pålægges kørselsforbud. Dette gælder uanset, om overtrædelserne er begået ved flere forskellige kørsler, under ét kørselsforløb eller i samme situation.
En fører, der inden for en periode af tre år gør sig skyldig i tre kliprelevante overtrædelser af færdselsloven, skal frakendes førerretten betinget i forbindelse med klip nr. 3, jf. færdselslovens § 125, stk. 2.
En fører, der inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret gør sig skyldig i to kliprelevante overtrædelser af færdselsloven, vil dog allerede i forbindelse med klip nr. 2 blive pålagt kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 3, jf. stk. 2.
Hvert klip gælder i tre år fra gerningstidspunktet (f.eks. fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2008). Det er gerningstidspunktet, der er afgørende for klippets gentagelsesvirkning, uanset på hvilket tidspunkt sagen afgøres, og om den afgøres ved bødeforelæg eller dom.
Hvorvidt man kun har 2 klip - de første 3 år efter man har fået B/E kørekort - såfremt overtrædelserne finder sted i et sådan køretøj - er der ingen svar på!
Samlet fra
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2000
Rettet oktober 2008
J.nr. RA-2008-701-0016
Sanktionspåstande mv. i færdselssager
Hilsen Claus
SALTY