Regler for klubmesterskabskonkurrencer gældende for 2013

  • Båden skal have udgangspunkt i den havn, som mesterskabet bliver afholdt fra.
  • Det er ikke tilladt at gå i andre havne. Nødhavn og overnatning i forbindelse med 24 timers trolling, er dog undtaget fra denne regel.
  • Alle deltagere skal være medlem af Sjællands Småbådsfiskeklub.
  • Konkurrencen er en individuel konkurrence, og alle indvejer som enkelperson med eget medlemsnummer.
  • Protester skal være stævneledelsen i hænde senest 10 min efter resultatets offentliggørelse.
  • Protester skal være skriftlige og underskrevet for at kunne blive behandlet.
  • Stævnet kan blive aflyst grundet vejrlig eller andre uforudsete hændelser. Evt. aflysning og andre ændringer vil blive annonceret på hjemmesiden senest kl.1400 fredagen for konkurrencen.
  • Gældende arter og antal vil fremgå af reglerne for de enkelte konkurrencer. Alle fisk skal være renset ved indvejning, og de skal opfylde de mindstemål der er opført i beskrivelsen og reglerne for de enkelte konkurrencer. Arter som ikke fremgår af beskrivelsen til de enkelte arrangementer, skal overholde mindste målet på klubbens målebånd. Dvs. de gældende mindstemål i klubben. Alle fisk måles fra snudespids til halefinnens bagkant.
  • Fisk kan kun blive indvejet hvis de er fanget på sportslig vis, og er kroget foran gællerne.
  • Ved fiskekonkurrencer er Trolling-Dørge-Kaste-Driv-Medefiskeri fra sejlende, drivende og opankret båd tilladt. Ved trolingkonkurrencer skal båden gøre fart gennem vandet.
  • Der er ca. 10 præmier ved afslutning af hver enkelt afdeling, og 1 præmie til bedste junior. For at få sin præmie, skal man være til stede ved præmie overrækkelsen. Er man ikke det, tilfalder præmien klubben, der giver præmien videre til næste i præmierækken.
  • Dette gælder dog ikke for de samlede mesterskaber (trolling, fiskeri, junior og klubmester). Her uddeles præmierne ved juleafslutningen i klubben hvor man skal være til stede eller sende en substitut til at modtage præmien, sker dette ikke tilfalder præmien klubben, der anvender den til andet formål.
  • Ved hver konkurrence findes vinderen ved udregning efter et pointsystem hvor hver art giver 4000 point og hvert gram 1. point (se nedenstående eksempel).
  • Efter hver konkurrence tildeles point til klubmesterskabet efter placering således at nr. 1. får 30 point. Nr. 2 får 25 point. Nr. 3 får 22 point. Nr.4 får 20 point. Nr. 5 får 19 point. Nr. 6 får 18 point osv. Det betyder at der er point til de 23 bedst placerede både.
  • Der udnævnes en samlet vinder af fiskeri, en samlet vinder af trolling og en klubmester som er den totale vinder over begge kategorier. Her ud over udnævnes en samlet juniormester.
  • Som junior regnes alle til og med 16 år. (fylder 16 i det kalenderår hvor mesterskaberne afholdes)
  • Trolling mester bliver den som har samlet flest point i trollingkonkurrancerne.
    Småbådsmester bliver den som har samlet flest point i småbådsfiskekonkurrenserne.
    Klubmester bliver den som sammenlagt har flest point.
    Junior mester bliver den junior, som sammenlagt har flest point.
    Præmieoverrækkelsen foregår ved klubbens juleafslutning i december.
  • I tilfælde af pointlighed vinder den som har den bedste placering. Er der stadig lighed sammenlignes den næstbedste placering osv.
  • Ved afholdelse og gennemførsel af 6 arrangementer er de 5 bedste resultater som er gældende. Ved afholdelse og gennemførsel af 5 arrangementer er de 4 bedste resultater der er gældende. Ved afholdelse og gennemførsel af 4 arrangementer er de 3 bedste resultater som er gældende. Ved afholdelse af 3 eller færre arrangementer er alle arrangementer gældende.
  • Klubbens bestyrelse udpeger en ansvarlig for alle konkurrencer som indgår i klubmesterskabet, og for klubmesterskabet som helhed. Personen er suveræn i sine afgørelser.
  • Alt fiskeri i konkurrencerne skal overholde gældende regler, love, og bestemmelser vedr. fiskeri og sejlads. Ved overtrædelse diskvalificeres alle ombord på båden.
  • Overtrædelse af ovenstående regler kan medfører diskvalifikation.

Praktiske oplysninger.

  1. Indskrivning kan ske fra en time, til 10 min. før start tid. Starttiden fremgår af reglerne for de enkelte konkurrencer.
  2. Starttiden fremgår af reglerne for de enkelte konkurrencer.
  3. Sluttiden fremgår af reglerne for de enkelte konkurrencer og man skal stå i køen for indvejning på det pågældende sluttidspunkt.
  4. Skippermøde afholdes 10 min. før start ved de enkelte konkurrencer.
  5. Til skippermødet skal der mindst være en repræsentant tilstede fra hver båd.
  6. Stævneledelsen kan kontaktes på vhf kanal 72.
  7. OBS.. Det er gratis at deltage i klubmesterskaberne, dog vil der ved mere end 100 personer, blive opkrævet en mindre afgift til dækning af morgenbrød osv.
  8. Kåringen af trollingmesteren, småbådsmesteren og klubmesteren sker i klubbens lokaler til Juleafslutningen Roskildevej 414 2640 Hedehusene.

Point Udregningseksempel:
Torsk på 2,5 kg
Art............4000 point
Vægt........ 2500 point (1 point pr. gram)
I alt..........6500 point


Til toppen af siden!


Trolling Centrum.
intergrej fiskeudstyr
Savagegear
Herning Trailer og Bådcenter
Tempo Både og udstyr
Tryg Forsikring
Dalager Maskinfabrik
UniSafe
Trolling Bornholm
Nedergård
Garmin Elektronik
Palby Marine
Grizzly udstyr
Havfiskegrej
Köp Båt i Sverige, Svenska Kronor, Varberg-Svreige, Tel: 004634016805
VHF skolen
watergames, sejlerskolen for dig.
Vestsjællands Marineservice
laksetrolling
ballerup fiskemagasin
Nauticknowhow
Navisco
Columbus Marine
daiwa fiskeudstyr
Palles hurtigpirke
Mercury Parts
L H marine
Grizzly fiskeudstyr
Lakforce.dk.
Scandic Trailers
Skælskør motormarine.
Techno-Trading
Søredningstjenestens webside
Simrishamn Trolling
Fiskekort for småbådsfiskere

 
Tilmeldte:   2466