NYT VRAG TIL VORE NORSKE HAVFISKEREVENNER

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Væk
  • Moderator
  • Moderator
Mere
1 år 3 uger siden - 1 år 3 uger siden #1190672 af Bjarne Lehné
NYT VRAG TIL VORE NORSKE HAVFISKEREVENNER blev oprettet af Bjarne Lehné
Norsk rejetrawler sank torsdag formiddag i Oslo-fjorden



Klokken 10.00 fik redningschefen Torgeir Espedal ved Hovedredningscentralen HSR Sør en alarm om, at en norsk rejetrawler brændte i Oslofjorden, mellem Bastøy og Fuglevik

Meldingen lød på en ombordværende fisker og det satte øjeblikkeligt gang i en større redningsaktion. MOB-båden og redningsfartøjet «Klaveness Marine» deltog i selve slukningsarbejdet. RS »Elias« fik fragtet redningspersonale ud til brandstedet.
Fiskeren ombord på rejetrawleren blev undervejs reddet over i en anden båd, hvorfra vedkommende blev reddet ombord i det norske redningsvæsnets helikopter »Rygge«, hvor der blev taget hånd om fiskeren. Han meldes efterfølgende uden for livsfare og i god form. Man forventer at han bliver udskrevet fra sygehuset i løbet af kort tid.

Samtidig med redningen af den ombordværende fisker, havde redningsfartøjerne været fuldt optaget med at slukke den kraftige brand ombord. Lidt før kl. 12.30 torsdag kunne redningsleder Vincent Roos fortælle til avisen, at man havde indstillet slukningsarbejdet på fartøjet, men man fortsatte med at bekæmpe flammerne i maskinrummet. Håbet var at få bjærget båden og få den slæbt ind til land.

Men omkring kl. 14.00 måtte man opgive og kunne derefter kun se til, at rejetrawleren på 11 meter sank på positionen, fortæller redningschefen til Fiskarbladet.no og nævner i samme anledning, at arbejdet med at bekæmpe branden og flammerne var udfordret, da der ombord på trawleren var en propantank, hvilket udgjorde en ikke helt uvæsentlig sikkerhedsrisiko og stor eksplosionsfare under selve slukningsarbejdet.

Det var under hele operationen et stort opbud at redningsfartøjer, med redningsfartøjerne »Elias« og »Klaveness Marine«, som bistod under slukningsarbejdet, samt helikopter, hvor Hovedredningscentralen »HRS« koordinerede hele redningsaktionen og hvor brandvæsnet i Moss også hjalp til med slukningsarbejdet torsdag.

Sidste redigering: 1 år 3 uger siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.105 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer