Diesel blev til industrifisk

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
8 måneder 3 uger siden #1190775 af Bjarne Lehné
Diesel blev til industrifisk blev oprettet af Bjarne Lehné
Uheldig vognmand ville tanke diesel, men ramte den forkerte knap

 

Det gik bogstaveligt talt helt i fisk for en vognmand, der søndag middag ville tanke diesel på sin lastbil, der var fyldt med industrifisk, på Hedelund i Nørresundby.

I forbindelse med tankningen ramte han nemlig den forkerte knap og kom i stedet til at læsse de mange fisk ud på vejen.

- Han har smidt godt en kubikmeter, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Søren Korsgaard, der blev kaldt ud til adressen omkring klokken 12.09.

Det var dog begrænset, hvad beredskabet kunne hjælpe med. Vognmanden stod nemlig selv for oprydningen.

- Det er en slamsuger, der har været ude og suge det hele op, ligesom en støvsuger. Og så er vejbanen blevet vasket med vand, siger Søren Korsgaard, som holdt øje med, at oprydningen blev foretaget korrekt.

- Jeg var tilkaldt, fordi det jo sådan set er en forurening. Selvom det lyder mærkeligt, er det jo fisk, og når det bliver kørt op, kommer der olie, og vejen bliver glat, siger han.

Fiskene blev imidlertid hurtigt samlet op, og indsatslederen kunne da heller ikke sætte en finger på oprydningen.

- De eneste, der kan brokke sig over det, er mågerne, der gik glip af et måltid, siger Søren Korsgaard.

Industrifisk bruges normalt til at producere fiskemel og fiskeolie.
Bilag:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.098 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer