TISSØ ATTER ENGANG !!

  • Bjarne Lehné
  • Bjarne Lehné's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Moderator
  • Moderator
Mere
2 år 5 måneder siden - 2 år 5 måneder siden #1190665 af Bjarne Lehné
TISSØ ATTER ENGANG !! blev oprettet af Bjarne Lehné


Du kan gøre en forskel

​En ødelæggende vandindvinding fra Tissø har fundet sted de sidste 25 år. Et flertal i kommunalbestyrelsen anført af borgmester Martin Damm og Venstre har for nylig vedtaget en ny vandindvindingstilladelse, hvor der de næste 30 år skal indvindes endu mere vand. Tænk på det når I stemmer til kommunevalget.


Vandindvindingen er ødelæggende for natur og fauna i Nedre Halleby å og Flasken. Og det er et beskyttet naturområde, et Natura 2000 område. Vandet i Tissø bliver holdt tilbage, så der i en stor del af året næsten inget vand er i Nedre Halleby å. Vandet bliver grønt og iltfattigt, og det sker regelmæssigt at fiskene ligger døde med bugen i vejret.

Hvis I undrer jer over hvorfor fiskeriet efter havørreder på kysten i Vestsjælland er blevet dårligere og dårligere gennem de sidste 25 år. Så er vandindvindingen hovedårsagen. Om efteråret hvor havørrederne i havet skal finde op til gydepladserne i åen, er der næsten intet vand i åen. Så kan ørrederne ikke finde åen og de få der måtte gøre det løber en stor risiko for at dø af iltsvind.

Hvem har glæde af vandindvindingen. Det har kommunen med Venstre i spidsen, som så kan tilbyde billigt vand til de store virksomheder i kommunen. Og som blæser på at det er et beskyttet område.

Vi kan være stolte og glade over at vi har store virksomheder som Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Oersted A/S, Equinor A/S, Chr. Hansen A/S i vores kommune. Alle vores virksomheder har en stærk grøn profil. Vi tror ikke, at vores virksomheder er klar over, hvor ødelæggende vandindvindingen i Tissø er for Nedre Halleby Å, som er udpeget som et Natura 2000 område.

Vi har skrevet om vores bekymringer til disse virksomheder, men vi har desværre kun hørt fra Novozymes. De har til gengæld lyttet til vores bekymringer og det er vi glade for.

Vi vil rigtig gerne have, at vores grønne virksomheder lever op til deres grønne målsætninger og sikrer at deres vandforbrug er bæredygtigt og ikke ødelægger vigtige naturområder.

Der er masser af alternativer til vandindvinding fra Tissø. Afsaltning af havvand, genbrug af vand, opsamling af regnvand. Vi er sikre på at hvis kommunen og virksomhederne bruger symbiose samarbejdet så kan vi undgå natur ødelæggende vandindvinding.

Det VIL gøre vandet dyrere. Men det er ikke gratis at have en grøn profil. Det er ikke nok at være grøn på hjemmesider og i regnskaber.

Vores kommune bryster sig også af en grøn profil. I Nedre Halleby Å er det desværre kun vandet der er grønt. Vi har brug for et rigtig grønt flertal i kommunalbestyrelsen.

Når I stemmer til kommunevalget, så stem også på naturen.

Vi har sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund klaget til Natur og Miljøklagenævnet over den fortsatte og udvidede vandindvinding. Vi vil med stor sandsynlighed vinde sagen. Det vil desværre tage år før der kommer en afgørelse og så kan kommunen trække en fornyet behandling i langdrag – også i årevis. Så derfor har åen og naturen brug for et nyt flertal hurtigt.

Du kan læse mere her hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

Jørgen Topp-Jørgensen
Halleby Å Sammenslutningen – Et samarbejde mellem Kalundborg og Gørlev Sportsfiskerforeninger
Bilag:
Sidste redigering: 2 år 5 måneder siden ved Bjarne Lehné.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.132 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer