Hej Flemming

Tak for din ros af vores blad. Vi synes også selv, at det er et flot blad, og du kan glæde dig til det næste, der bliver i fuld farvetryk.

Men vi har, som det vist tydeligt blev sagt i sidste nummer, store problemer med at få billeder, gode historier og spændende indlæg med i bladet. Det virker desværre som om medlemmerne ikke er meget for at komme til tasterne og fortælle om deres oplevelser. Vi har efterlyst indlæg flere gange, men lige meget hjælper det.

Det er altså ikke kun bestyrelsen, der skal bære opgaven og bruge megen tid med at skrive materiale til bladet. I længden bliver det givet også en kedelig affære at læse om og kigge på de samme hoveder. Noget andet er også, at vores sponsorer og annoncører helt klart foretrækker, at bladet fremstår med god bredde, således de enkelte medlemmers historier og oplevelser med fiskeriet og kammeratskabet medvirker til et alsidigt og læseværdigt blad.

Beslutningen om at give 400 kr. i tilskud pr. bådteam ved indsendelse af historie og billeder fra en klubrejse er bestemt ikke en hurtig løsning. Vi ser netop disse ture som den største mulighed for, at medlemmerne deltager i et fællesskab og prøver de udfordringer, det er at være ved fremmede kyster, noget der bestemt kan kaste en god historie af sig. At kunne reducere udgifterne med en historie kunne være det, der kunne få lystfiskerskribenten lidt på mærkerne. Alle kan skrive, det er bare at tage sig lidt sammen.

Du behøver ikke at være bekymret for klubøkonomien. Dette tiltag får ikke budgettet ud af balance. Skulle bladet mod forventning drukne i billeder og historier fra klubrejserne, justerer vi lidt på ordningen. Sidste års kontingentstigning skyldtes primært, at portostøtten til bladudgivelserne bortfaldt. Samtidigt har vi fravalgt udvidet økonomisk dækning for turledere, så vi forventer klubrejserne forbliver udgiftsneutrale. Endelig synes vi, at denne ordning tilgodeser et udtalt ønske om, at aktive medlemmer får tilbageført noget af klubbens aktiver.

Men Flemming! Nu har vi begge brugt tid på at argumentere om vores synspunkter. Det er også fint og vigtigt, at vi har en god dialog i klubben, men jeg tænker alligevel lidt på, at dette i stedet kunne været blevet til et par historier om spændende fiskeri i stedet for. Der er brug for dem! Hvor mange indlæg tror du, der er kommet fra en 12 mands klubtur til Simris i påsken? Ingen!!

Med venlig hilsen

Hans Simonsen