Fin Sandar...

Mere
20 år 4 måneder siden #1000436 af ukendt bruger
Besvaret af ukendt bruger på emne Fin Sandar...
Hej Henrik.

Det lyder som en rigtig fed tur i har haft. Jeg har nu selv for et ½ år siden været bosat lige omkring Ry og hele min barndom, og vil gerne tilføje en kommentar til der ikke er mange der benytter sig af søerne. Der er utrolig mange der benytter sig af søen, mange snupper en tur i eftermiddagstimerne i hverdagene, og der er mange fisk i søerne, dog skal det lige tilføjes, at der jo er erhvervsfiskere som tager sin del af fiskene i søerne, men man kan se at der er mange pæne fisk i søerne rundt omkring.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

• Henrik Soele
• Henrik Soele's profilbillede Emne forfatter
• Offline
• Premium Member
• Premium Member
Mere
20 år 7 måneder siden #1186463 af Henrik Soele
Fin Sandar... blev oprettet af Henrik Soele
Fin Sandarttur til Silkeborgsøerne d.14/9/2003

Nu havde jeg længe gået og set frem til Sandart turen på Silkeborg søerne, ikke fordi jeg ikke kender det da jeg næsten sejler mere fersk end salt og derfor ofte bruger Silkeborg søerne, men mere for at have noget klubhygge med ligesindede.

At konen skulle på arbejde denne weekend var ingen hindring selv om søerne er et af de få steder jeg kan lokke hende med, planen var så at sønnen (Jesper næsten 7 år) og jeg skulle af sted alene for at tage en overnatning på søerne med fiskeri, hygge og måske et bål i skoven hen under aften.

Stor var irritationen, da der et par uger før dukkede en invitation op til Jesper, til en ”drenge” fest med overnatning og andre hemmelige arrangementer om natten. Jesper erklærede godt nok at han hellere ville på søerne men jeg tænkte han nok ville føle sig noget snydt i skolen om mandagen hvis han ikke havde været til fest med de andre så han blev lokket til at tage til fest, min plan var så at luske af til søerne uden han opdagede det. Dette blev også spoleret da jeg pludselig blev tvunget til at skulle aflevere Jesper til festen lørdag kl 14, så jeg ankom til søerne næsten 5 timer senere end de andre.

Da jeg har bil med 4wd og var sent på den snød jeg lidt i forhold til de andre og satte i ved Ludvigslyst i Sejs, hvilket sagtens kan lade sig gøre med en god bil hvis ikke man er bange for at bakke, jeg havde en ide om at de andre alligevel ville være i det område og så sparede jeg den ellers så kønne sejltur fra Silkeborg. Mens jeg gjorde båden klar kunne jeg på vhf’en høre at der i form af Bette Bo var selskab fra det nordlige og samtidig sejlede Tot forbi ude på søen.

Over radioen kunne jeg fornemme at der var en 8 – 10 både der deltog og man havde allerede haft fælles frokost i Borre sø og nu var 4 af bådene undervejs til Ry for at få en is, mens resten af bådene havde valgt at forsøgte sig efter sandart på Juul sø. Derudover var der aftalt fælles grill om aftenen, både frokost, is og grill var formentlig aftalt på skippermødet da man startede kl 1000 fra indelukket men desværre havde der ikke stået noget om det, hverken på www.smaabaadsklub.dk eller i bladet, så det var lidt svært at planlægge efter. Jeg havde netop stået derhjemme og overvejet at medbringe en dyne men droppede den da jeg alligevel skulle hente Jesper fra festen søndag formiddag. Men al den snak der var om grill og hygge over vhf’en gjorde at jeg sendte bud hjem til konen efter diverse nødvendigheder som vin, grill, mad, dyne og så lige et par af de ting som jeg havde glemt at få med så som kamera og downriggerne som var taget ud af båden ved den sidste tur på det gule rev, hvor det gælder om at have så meget plads i båden som muligt så der er plads til is og fisk.

Konen accepterede og mens hun gik derhjemme og pakkede sammen sluttede jeg mig til flokken på juul sø hvor jeg klarede mig med små afskyelige Finske dimser og en dipsydiver for at få agnene ned i vandet. Jeg var klar over at de 4 – 7 meter som jeg kunne få woblerne ned, sikkert ikke var tilstrækkelig på sådan en dejlig lys og varm dag hvor Sandartene hellere vil gå langt nede i det mørke kølige vand. Resultatet var da også derefter 0 fisk til mig, men Brian i Quicksilveren havde fundet fidusen – lodderne ned i 10 meter og så bare ”tøffe” rundt i et område der så ud til at holde fødefisk, så gav det med mellemrum både Sandart og Aborrer. Jeg tror også det lykkedes en af de andre både at fange Sandart men dog kun en lille en og derudover fik de Brasen på ophængerflue!

Hen mod klokken 18 var der et par både der havde pakket sammen (de skulle sikkert hjem at grille i stedet) og jeg sejlede over til Ludvigslyst for at hente konen med alle sagerne. Vi sejlede over mod de andre i Borre Sø, og jeg havde med det samme sat næsen efter ”Paradiset” som ligger godt gemt i Borre sø og er et af favoritstederne da der er utrolig kønt men det er også godt besøgt af bådene på søerne. Undervejs, med fuld fart som er 8 knob på søerne, kom jeg til at kigge til siden og ved udsejlingen til en lille vig lå der minsandten en båd mage til Bette Bo’s Ryds og ved nærmere eftersyn kunne jeg inde mellem bladene se at der lå et par kendte både mere så Paradiset var blevet svigtet til fordel for en anden lille hyggelig vig – da jeg skulle aflevere konen senere på aftenen ved Ludvigslyst så var det kun en fordel for mig da jeg så sparede en halv times mørkesejlads.

De andre var i fuld gang med at forberede grillen og der var dækket op på bordet. Tot var desværre undervejs hjem. Han skulle ikke overnatte ude og mente ikke man kunne grille uden at få et glas rødvin så han ville hellere hjem at grille, til min kommentar om at så måtte den ene af dem bare nøjes med at få et glas rødvin, var Tot’s svar at konen ikke ville køre med trailer, så det gik ikke!!!!

Efter grillhyggen sejlede jeg konen hjem ved 21 tiden og da jeg kom tilbage til de andre, stod Bette Bo med en lampe for at hjælpe mig ind i mørket, de andre var gået til ro – det er hårdt at være på søen i al den friske luft. Efter lidt mere snak sluttede vi aftenen af med at stå i en overvældende stilhed ved den helt stille sø og kigge på en skyfri stjerneklar himmel og det var blevet godt og vel søndag før vi gik til ro.

Tidlig søndag morgen (ca. 0830) stod vi op til en helt stille skov som næsten var skjult i tågen, vi kunne dog når vi kiggede op ad skimte sollyset og en blå himmel, så det tydede på at vi skulle have endnu en flot dag. Hurtigt afgik en stafet efter morgenbrød ved Skyttehusets camping som ligger helt ned til søerne og mens vi sad og indtog vores morgenmad brød solen gennem tågerne og søerne viste sig igen fra sine bedste sider mens vi sad og godtede og i den varmende sol.

Desværre skulle jeg af sted efter Jesper så jeg måtte bryde op før kl 1000, de andre var ved at planlægge videre sejltur til Paradiset og derefter ind ti

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.143 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer